Frivillige Lisa mødte kvinder i Kenya, der syr for at undgå vold

Med hjælp og støtte fra Røde Kors opbygger kenyanske kvinder i en sårbar situation et helt særligt håndværk, der sikrer dem mere tryghed og bedre muligheder: de syr hygiejnebind ud af stofrester, og det betyder meget mere, end man måske lige umiddelbart skulle tro.

Det fik Lisa og en gruppe andre frivillige fra Røde Kors' lokalafdelinger fra forskellige dele af Danmark mulighed for at blive klogere på og opleve på deres studietur til Kenya. Her kan du høre om nogle af de kvinder, Lisa mødte, hvor svær en situation de står i og hvor stor en forskel det gør at lære at sy sine egne bind.

Manglen på menstruationsbind fører til overgreb
For os herhjemme er det helt almindeligt at smutte i det nærmeste supermarked og købe bind og tamponer med hjem, når vi har menstruation. Men sådan er det ikke, når du bor i et fattigt slumkvarter i Kenya og ikke har råd til selv helt basale fornødenheder. Her har de unge piger ikke mulighed for at købe bind, og det bliver udnyttet af mænd, der også drager fordel af, at pigerne har op til 10 km til skole. Mændene tilbyder simpelthen pigerne hygiejneprodukter og et lift til skole på deres motorcykel mod seksuelle ydelser.

”De kalder dem for motorcykelmændene og det hele sker mere eller mindre bevidst”, fortæller Lisa, der er frivillig i Røde Kors' sundhedsklinik i Århus og til daglig arbejder som sygeplejerske på Århus Universitetshospital. ”Der sker en udveksling af seksuelle ydelser fra kvinderne for at få produkterne, fordi de ikke har nogle penge. Kvinderne bliver ofte narret til det og ender med at blive voldtaget for at få produkterne,” siger hun.

Teenagegraviditeter giver ekstra sårbarhed
”Det er piger helt ned i en ung alder, som bliver udsat for overgreb. Og det fører til teenagegraviditeter, som er én af konsekvenserne af, at motorcykelmændene forgriber sig på dem. Og det er jo så en helt ny problemstilling, for udover at det kan være risikabelt at være meget ung og gravid, er der det sociale aspekt, at hvis du får et barn, og det er uden for ægteskab og som enlig mor, bliver du ekstra sårbar, og så er det svært at bryde den sociale arv,” fortæller Lisa, der blandt andet fik mulighed for at møde nogle af kvinderne i et af Kenyas slumkvarterer, mens de sad og syede for en bedre fremtid.

De syr sig til et bedre liv – et sting ad gangen
I et af slumkvarterne i Mombasa sidder en gruppe kvinder i en rundkreds. De sludrer, griner og fniser. Klædt i farverige kjoler og tørklæder sidder de alle med et lille stykke stof i hænderne og syr deres egne genanvendelige hygiejnebind ud af gamle tekstiler, som fx tøj, der er gået i stykker. Det er stort set omkostningsfrit for dem, fordi de kan bruge materialer, som de allerede har. En af kvinderne er 25-årige Cynthia.

For to år siden flyttede Cynthia til slumkvarteret for at overleve, da hun ikke havde råd til at bo andre steder. Hun har to børn, Brannah på fire år og Bryvian på tre år, og hun håber, at hendes børn får en uddannelse som læge og lærer. Cynthias drøm er at få råd til en symaskine for at kunne sy rigtig mange bind, så hun både kan hjælpe unge piger i nød og betale for sine børns uddannelse. For selvom der er offentlig skolegang i Kenya, skal du selv betale for skolebøgerne, så har du ingen penge, er det svært at tage en uddannelse.

De fleste af kvinderne har været udsat for vold
I Kenyas mange slumkvarterer, hvor de fattigste og mest udsatte bor under kummerlige forhold, har over 90% af de unge piger og kvinder været udsat for kønsbaseret vold. Det dækker bl.a. over voldtægt, misbrug, overfald og børneporno, hvilket har store fysiske og psykiske konsekvenser for kvinderne som fx seksuelt overførte sygdomme, traumatiske skader i underliv eller endetarm, PTSD, depression eller angst. Overgrebene kan ske på gaden, fra manden i nabohuset eller fra kvindernes egen partner. Kønsbaseret vold er blevet så almindeligt, at når du spørger de kvinder, der sidder og syr, om de kender nogen, der har været udsat for overgreb, trækker de alle på skuldrene og svarer ja selvfølgelig.

”Da vi sidder i rundkredsen, vil jeg ikke begynde med at spørge direkte ind til, hvad de selv har oplevet,” fortæller Lisa, ”så jeg spørger, hvor mange der kender nogen, som har været udsat for kønsbaseret vold. De kigger på mig, som om jeg er en rigtig hvid idiot. Og så griner de lidt af mig, fordi det har de selvfølgelig alle sammen. Det overraskede mig, at kønsbaseret vold og seksuelle overgreb er så udbredt, og hvor almindeligt kvinderne taler om det. Normalitetsbegrebet er slet ikke, hvad vi kender. Herhjemme er vi vokset op med kvindekamp, og vi har kendt vores rettigheder, siden vi var helt små. Det er så normalt for dem, at det her sker, at de kan sidde og tale med fremmede om det – rimeligt upåvirkede,” siger hun.

Kvinderne syr sig til mere magt over deres eget liv
”Når vi spøger kvinderne, hvad det betyder for dem at kunne sy deres hygiejnebind selv, svarer de, at det tillader dem at skabe deres egen værdi, og det giver dem magt over deres eget liv. Når de kan sy deres egne menstruationsbind, kan de undgå at sætte sig selv i situationer, hvor de er enormt udsatte, og derfor får de mere magt og kontrol over deres eget liv og sikkerhed,” siger Lisa.

”Og udover at det passer på dem sikkerhedsmæssigt, giver det dem en større frihedsfølelse under deres menstruation, hvor de føler sig mere sikre på ikke at bløde igennem, og de kan derfor have flere aktiviteter uden for hjemmet og deltage i samfundet under blødningen”, siger hun.

Mupa syr og tror på fremtiden
Lisa mødte også 23-årige Mupa, der syr menstruationsbind. På billedet øverst sidder de to sammen. ”Mupa er snart færdig med sin uddannelse. Hun er storesøster og underviser sine små søskende i at lave menstruationsbind,” fortæller Lisa. ”Mupa har store forhåbninger til fremtiden. Hun vil gerne være bager og skal have Kenyas største bagerforretning. Og når hun lærer sine yngre søstre at sy bind, lærer hun dem at passe på sig selv og hinanden. Det er vigtigt for hende, at hendes søstre undgår en uønsket graviditet, der giver dem dårlige forudsætninger for fremtiden”, siger Lisa.

Kvinderne får ny viden om deres rettigheder
Røde Kors har gennem de sidste to år desuden lært indbyggerne i slumkvartererne om deres rettigheder, handlemuligheder og konsekvenserne af kønsbaseret vold, fortæller Signe Yde-Andersen, der er Head of Operations i Røde Kors.

”Kvinderne synes, det er helt vildt fedt at blive undervist i deres rettigheder,” fortæller Lisa ”fordi de opdager, at det er forkert alt det, som sker mod dem. De føler sig empowered, men samtidig føler de sig også enormt magtesløse. De bliver bevidste om, at de har rettigheder, men de ved ikke, hvordan de skal håndhæve dem. Jeg mødte fx en ung kvinde, der fortalte om sin veninde, som jævnligt blev udsat for overgreb af sin mand. Hun var gravid og havde tre børn, men hun kunne ikke gå fra ham, fordi han var forsørgeren i familien. Så hun er fanget i et voldeligt forhold, men fordi han er forsørgeren, kan hun ikke gå fra ham, fordi hun så ikke kan give sine børn mad,” fortæller Lisa.

Der er lang vej igen, men håbet lever
”Det er et virkeligt langt sej træk, der skal tages. I dag er kvinderne begyndt at få øjnene op for, hvad der kan ske, og hvad de kan få, men de kan også godt se, at der er virkelig langt derhen. Men selvom kvinderne kan føle sig magtesløse, er der stadig håb – og det holder de fast i. De har et særligt håb om, at hvis de får en uddannelse, skal de nok klare sig godt, og deres børns fremtid vil blive bedre”, siger Lisa.

Tak til Lisa og alle jer, der er frivillige og hver dag er med til at tænde lys og håb – også der hvor mørket fylder.