Kærlig hilsen fra Kenya

Artikel af Camilla Weidinger, formand i Røde Kors Hillerød og netop hjemvendt fra Røde Kors' studierejse til Kenya 

Kalobeyei Reception Centre svarer til det, vi på dansk kalder et modtagercenter. Herefter hører al sammenligning op. Det ligger i et af de tørreste områder i Kenya, Turkana regionen.

68 procent af de 9.200 mennesker, der er kommet for at søge sikkerhed bort fra deres hjemlande, der hærges af krig, død, klimakatastrofer og ødelæggelse, er børn og unge mennesker under 18 år.

Mødet med mennesker på flugt
En etiopisk mand følger mig på afstand. Han siger højt til mig på engelsk, ”Too many children,” og peger på børnene, der har hægtet sig fast i den kæde, der er omkring mig. Små børn, der putter deres små hænder i mine, hænger i mine arme og i min Røde Kors-vest, medens jeg stille og roligt bevæger mig frem. Den ene lille pige, der holder min hånd, har en flot kjole på med tylskørt og flamingoer. Jeg peger på flamingoerne, og hun lyser op i et stort smil. Hun er glad for sin fine kjole, selvom den er støvet af den rødbrune lerjord. Jeg smiler tilbage, selvom jeg allermest har lyst til at skrige op mod himlen over den forbandede uretfærdighed, jeg er vidne til. Jeg bevæger mig videre på vej henimod jernporten. Én mand med et fremragende engelsk taler til mig. Han er flygtet fra Afghanistan. Han rejste langt for at nå hertil. Det eneste sted, hvor han kunne få visum og hvortil pengene rakte.

Kenya tager imod alle flygtninge på flugt!

Han følger mig hen til jernporten og går med ud på den anden side. Han hiver sine billeder frem. De fortæller historien om et menneske, der engang havde et almindeligt liv med ferier, en familie og et godt job. Han er medicinsk uddannet og har mistet alt efter Taliban kom til magten. Kone, familie, job og hjemland. Han griber min hånd, for han ved, at jeg skal afsted igen. Han beder om 45 sekunder og giver mig et håndtryk, jeg aldrig vil glemme, og gør honnør. Jeg kigger ind i hans øjne. Han siger sit navn igen og igen, så jeg ikke skal glemme ham. Jeg er måske den nål i høstakken, som han leder efter. Det spinkle håb, der kan hjælpe ham fri. Det er få sekunder, vi står sammen dér, menneske til menneske, inden jeg igen går ind i bussen med en ny bevidsthed om, at jeg aldrig må glemme.

Glemmer aldrig
Jeg må ikke glemme alle de mennesker, jeg har mødt på min gennemrejse sammen med de to skønne ansatte mennesker fra landskontoret i Røde Kors, mine rejsefæller - de danske frivillige, der sammen med mig udgør min gruppe. Det engagerede personale i Dansk Røde Kors i Kenya, eller de hjertevarme nødhjælpsarbejdere fra Røde Kors i Kenya. Alle har gjort et ekstraordinært arbejde for, at vi som frivillige udsendte på studierejse kan opleve virkeligheden som den er, uden pynt og glimmer, menneske til medmenneske.

Respekten for den enkelte
Den respekt fortjener alle mine møder med de mennesker, der hver dag fra nødhjælpsarbejderne, til de unge mennesker, der ikke kunne få et arbejde efter high school, som ikke havde råd til college, og som følge heraf endte i en uformel bosættelse på bunden af samfundet i deres søgen efter arbejde. Den respekt fortjener de internt fordrevne, der bor i uformelle bosættelser, til flygtninge udefra. Mennesker, jeg har talt med fra Nairobi til Mombasa og til sidst i Turkana, hvor Kalobeyei Reception Centre ligger. Den respekt fortjener de, og jeg giver den bedst ved at fortsætte mit frivillige arbejde i Røde Kors, hvor jeg sammen med min lokalafdeling kan løfte, rejse midler og formidle viden om de menneskeskæbner, og de Røde Kors-projekter, som vi støtter gennem vores arbejde ude i de danske Røde Kors lokalafdelinger. Jeg kan formidle, at det nytter, og at det gør en forskel at arbejde som frivillig i Røde Kors i Danmarks lokalafdelinger, både lokalt og globalt.

Zinduka Youth Group
Vores midler doneres i Kenya blandt andet til empowerment projekter, hvor unge har brug for en hjælpende hånd til f.eks. at blive selvforsørgende, eller har brug for et Kenya Røde Kors netværk, der fungerer som bindeled mellem dem og interesserede samarbejdspartnere. Et strålende eksempel herpå var mødet med Zinduka-ungebevægelsen i Mombasa, hvor 25 unge drenge og piger hjælper til i nogle af de hårdt trængte områder i Mombasa by. De laver mad som de deler ud til deres medborgere, reparerer tøj, syer hatte, udleverer vand og prøver at få andre unge til at træffe valg, der giver dem bedre liv, og et liv væk fra gadebander, prostitution og kriminalitet. Kenya Røde Kors hjælper ved at fungere som bindeled mellem reelle samarbejdspartnere i Kenya og så projekter som Zinduka Youth Group. De bidrager med viden og støtter projekter, så de unge kan nå så mange lokale medborgere som muligt. Der er ingen tvivl om, at det virker, for livsgnisten og stoltheden i de unges øjne funkler, ligesom solens stråler fra en skyfri himmel. Zinduka Youth Group er indbegrebet af empowerment, og hvad empowerment gør ved mennesker, der skaber og realiserer handlekraft, fordi rammen er til stede. De unge mennesker i Zinduka Youth Group har en vision og en mission, der både bringer deres eget, men også andres liv ud af fattigdom.