Øjeblikke af håb

Artikel af Sille Andrea Nørgaard, frivillig i Ungdommens Røde Kors, leder i Ung på Linje og medlem af URK’s landsstyrelse. Netop hjemvendt fra Røde Kors' studierejse til Kenya 

Da jeg første gang blev tilbudt muligheden for at rejse til Kenya, som repræsentant for Ungdommens Røde Kors, anede jeg ikke, hvor dybt det ville påvirke mig. I Kenya mødte jeg en ung frivilliggruppe ved navn Alyakin Youth Group, der er en del Røde Kors Kenya, hvor fokus var rettet mod at tackle nogle af de mest presserende sociale problemer i Mombasa. Det var ikke kun en oplevelse, der åbnede mine øjne for de udfordringer, som unge i regionen står overfor, men det var også en rejse, der lærte mig vigtigheden af fællesskab, håb og positiv forandring.

Mombasa: En by med kontraster
Mombasa er en kystby fyldt med kontraster. Den er rig på historie og kultur, og dens smukke strande tiltrækker turister fra hele verden. Men bag det glitrende ydre findes der et hårdere billede af hverdagen for mange lokale, især de unge. Arbejdsløshed og manglen på uddannelse er et stort problem, og det er ikke ualmindeligt, at unge uden fremtidsudsigter og med få muligheder, ender i ungdomsbandemiljøer. Disse miljøer bringer usikkerhed og ofte mental mistrivsel som følge af de barske livsvilkår. Unge falder ind i en spiral af kriminalitet, hvilket har indflydelse på både dem selv og deres familier.

I Mombasa blev jeg introduceret til nogle af de mest sårbare unge i området, men også de stærkeste. Mange af dem var dybt påvirkede af manglen på mulighed for uddannelse, og den mangel på håb, som ofte ledsager det. Der var en udbredt følelse af tilhørsforhold, som ofte førte til depression, fortalte de.

At give håb og styrke i modgang
Som en del af vores rejse med Røde Kors i Danmark og Kenya Røde Kors fokuserede jeg på at forstå, hvordan denne sociale situation påvirkede de unges mentale helbred. Jeg lærte hurtigt, at mange af de unge led af depression, angst og lavt selvværd. Arbejdsløsheden og manglen på uddannelse ramte dem ikke kun økonomisk, men også psykisk, da de følte sig uden formål og identitet. Den konstante kamp for at finde et ståsted i livet uden ressourcer eller muligheder førte mange ned ad en destruktiv vej.

I Alyakin Youth Group følte de sig udfordrede, men også inspirerede til at gøre en forskel. De vidste, at de ikke kunne ændre samfundets strukturelle problemer med et fingerknips, men de kunne i det mindste skabe små øjeblikke af håb og give de unge i deres nære samfund, værktøjer til at finde styrke i fællesskabet. En af deres vigtigste indsatser blev derfor at skabe en aktivitet, der både kunne hjælpe med at lindre stress og give dem et alternativ til kriminaliteten og formålsløsheden.

Fra gaden til fodboldbanen – forandringens kraft
Det var her, idéen om at bruge fodbold som et middel til forandring kom ind. Når unge drenge og piger spiller fodbold med gruppen, glemmer de for en stund deres problemer. Derfor besluttede de unge frivillige at organisere ugentlige fodboldtræning for de unge i disse udsatte områder. Formålet var at give dem en sund og struktureret aktivitet, som kunne aflede dem fra de negative miljøer og samtidig styrke deres mentale trivsel.

Gennem fodboldkampe og træningssessioner kunne de skabe et trygt rum for hinanden og de andre unge, hvor de unge kunne udtrykke sig, lære teamwork og få et tilhørsforhold til noget positivt. De følte sig en del af noget større og begyndte at se muligheder for fremtiden, hvor de før kun havde set håbløshed.

Fællesskabet, som fodbolden skabte, blev en form for frirum for de unge. Jeg hørte om, hvordan det påvirkede deres humør, deres forhold til andre, og ikke mindst deres selvbillede. Mange af dem begyndte at opbygge et netværk af positive relationer. Vi hørte historier om, hvordan nogle af de unge tidligere havde kæmpet med depression og isolation, men at fodbolden nu gav dem en rutine og noget at se frem til.

”Vi er alle okay, når vi spiller fodbold” afsluttede Mohadman deres fortælling.

Afsked og eftertanke
Da min tid i Mombasa nærmede sig sin afslutning, reflekterede jeg over alt, hvad jeg havde lært. Tiden i Mombasa åbnede mine øjne for en bred gruppe af ungdommen, hvor udfordringer fyldte meget, men der var også øjeblikke af stor glæde og håb. Jeg havde set unge, som var fanget i depressioner, blomstre op og finde styrke i sig selv og deres fællesskab.

”Vi kan dele tingene med hinanden og støtte hinanden gennem råd. Vi er de første, de unge fortæller det til”, fortalte Mismo én af de frivillige i Alyakin Youth Group.

Netop dét rørte mig særligt, da jeg i mit arbejde i Ung på Linje i Ungdommens Røde Kors, sidder med netop samme oplevelse. At vi nogle gange er vi de første, de unge deler deres tanker og følelser med.

Jeg forlod Mombasa med en dyb respekt for de unge, jeg havde mødt. Jeg indså, måske mere end nogensinde før, hvor vigtigt det er at give os unge mennesker muligheder og troen på, at vi kan skabe vores egen vej i livet – uanset hvor håbløs situationen måtte synes.

Mit møde med Alyakin Youth Group og Kenya Røde Kors gjorde stort indtryk på mig. Det har lært mig vigtigheden af at være til stede for dem, der har brug for støtte, og at fællesskab og sport kan være kraftfulde værktøjer til at skabe social forandring