Halima og håbet…

Historien er skrevet af Adan Mustafa, vores projektkoordinator i Mandera i Kenya.

Halima Ibrahim Haythar er 39-årig, enlig mor til syv børn og bor i Darussalam-lejren for internt fordrevne i Kenya. Hendes rejse hertil har været præget af lokale konflikter, COVID-19, El Niños barske vejr og hårde tørkeperioder.

Tidligere levede Halima af de husdyr, hun holdt. Men dem mistede hun til den historisk lange tørke, som plagede Kenya mellem 2020-2023. Derfor kunne hun ikke længere forsørge sin familie.

"Vores husdyr holdt os igennem de sværeste tider og leverede mælk og kød til vores bord. Men da tørken og konflikten ramte, døde vores husdyr, og fattigdommen truede," siger Halima.

Det fik Halima til at søge tilflugt i udkanten af landsbyen Darussalam i det nordlige Mandera i Kenya. Hun og hendes familie blev internt fordrevne.

Fik hjælp til at starte en kiosk

Men i lejren for internt fordrevne fik Halima hjælp af venskabsprojektet. Hun modtog kontanter og blev en del af det lokale opsparings- og lånesystem.

Og med kontanterne og et lille lån fik hun startet en kiosk. Den er stadig sparsom, men den har betydet, at hun igen kan forsøge sin familie.

"Nu kan min familie spise igen, og min søn får den omsorg, han har brug for. Jeg drømmer om en fremtid, hvor ingen familie lider som vi har gjort," siger Halima.

Venskabsprojektet i Kenya har dels til formål at støtte opbygningen af modstandsdygtighed i uformelle bosættelser og dels at støtte sårbare lokalsamfund præget af katastrofer.