Flere Eu-borgere søger hjælp i vores sundhedsklinikker

Flere Eu-borgere søger hjælp i vores sundhedsklinikker

Flere EU-borgere, en ny sundhedsklinik og stadigt mange patienter, der afventer svar på familiesammenføring, herunder flere gravide. Vi ser tilbage på året, der gik i Røde Kors’ sundhedsklinikker.

af SOPHIA JESSEN, Dansk Røde Kors - Modelbillede. Foto: Sophia Jessen

I Røde Kors arbejder vi fortsat for at styrke udsatte migranters adgang til sundhedshjælp i Danmark, og sidste år var ingen undtagelse.

For der er mange, som står uden for det danske sygevæsens rækkevidde, og uden anden gyldig sygesikring har de ingen mulighed for at få behandlet kroniske eller smitsomme sygdomme eller blive tilset i løbet af en graviditet.

Mange møder vi i Røde Kors’ sundhedsklinikker, der sidste år fik 2679 patientbesøg i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg, viser en opgørelse i vores nye årsrapport. Med sidstnævnte, som vi åbnede i oktober, øgede vi samtidig vores tilstedeværelse i landet, så endnu flere får adgang til sundhedshjælp.

Sideløbende har vi rejst landet rundt og lavet opsøgende arbejde for at udbrede kendskabet til vores sundhedsklinikker.

Flere EU-borgere og færre østeuropæere

Imens antallet af asylansøgere, der bor uden for asylcentrene og derfor ikke har adgang til sundhedshjælp, som søger hjælp i klinikkerne, er mere end halveret, er der flere og flere henvendelser fra EU-borgere, viser årsrapporten. Så mange, at gruppen i dag udgør den største blandt sundhedsklinikkernes patienter, der også tæller nationaliteter fra Afrika, Asien og Mellemøsten.

I år udgjorde EU-borgere således en tredjedel af alle patienthenvendelser, mod omkring en fjerdedel i 2022. Det er især personer fra Rumænien, men også andre EU-lande som Polen og Spanien.

Trods det blå EU-sygesikringskort giver alle borgere fra EU- og EØS-lande, Schweiz og Storbritannien lige adgang til behandling i det danske sundhedsvæsen, vidner patienternes brug af vores klinikker om, at det ikke er alle EU-borgere, der har mulighed for eller af andre årsager har fået det med fra deres hjemland.

I takt med at de fleste ukrainske flygtninge har etableret sig og fået adgang til det danske sundhedsvæsen, er der desuden sket mere end en halvering i patienter fra Østeuropa.

Mange står fortsat uden for sundhedsvæsnet

EU-borgere efterfølges af patienter med en ukendt opholdsstatus, der var den næststørste patientgruppe sidste år, og personer, der afventer en afgørelse i sager om familiesammenføring.

Trods sidstnævnte opholder sig i Danmark på lovligt grundlag med opholdstilladelse, imens deres ansøgning er under behandling, har de ikke adgang til sundhedshjælp i det danske sundhedsvæsen.

For kvinder under graviditet, der tæller en tredjedel af alle patienter, der afventer familiesammenføring, er klinikkernes frivillige jordemødre derfor helt afgørende i at tilse kvinderne og sikre et optimalt graviditets- og fødselsforløb.

Sundhedsklinikkernes vigtige arbejde blev sidste år gjort muligt med støtte fra 56 lokalafdelinger, som donerede samlet 2,6 mio. kroner, og klinikkernes 350 frivillige sundhedsfaglige. Derudover har Oak Foundation, der har støttet arbejdet i mere end 10 år, tildelt Røde Kors en ny bevilling på 1,4 mio. kroner til klinikkens drift i 2024.