I Kenya spørger de unge: Hvad er mit næste træk?

Klimaforandringer i Kenya
Vi bumler afsted på ujævne veje, letter lidt i bussæderne for hvert hul. Børn stopper op og vinker, smiler og råber ’mzungu, mzungu’, når de ser os. Der er grønt overalt; baobabtræer, højt græs og majsmarker. Men sådan en frodighed er et særsyn her på Kenyas østkyst. Regnen er kommet dette forår, men før det har der været fem fejlslagne regnsæsoner. Og det samme billede tegner sig ikke kun for Kenyas østkyst, men for hele Afrikas Horn. Klimaforandringerne rammer hårdt. Mellem 2021 og 2022 har Afrikas Horn oplevet den værste tørke i 40 år. Det rammer et land som Kenya, hvor 73,4% af befolkningen bor på landet og enten dyrker egen mad eller tjener på deres afgrøder. Så sent som i efteråret stod Røde Kors her, hvor vi kører, og delte mad og vand ud.

Lokale frivillige hjælper sundhedsvæsnet
Vi er 11 frivillige fra afdelingerne og to ansatte fra landskontoret på vej til Ganze på Kenyas østkyst. Vi skal møde en gruppe frivillige, som spiller en afgørende rolle for sundhedstilstanden herude på landet, hvor der er langt til den nærmeste sundhedsklinik, og hvor der mangler basal viden om sygdomme. Dette hjælper de lokale ’Community Health Volunteers’ sundhedsvæsnet med. De frivillige sørger for, at folk kommer til lægen, når de har brug for det, de følger op på gravide og kvinder, der lige har født, og de sørger for, at folk får de nødvendige vacciner.

De frivillige sørger også for at rette op på misforståelser om, hvad sygdomme skyldes. En af de frivillige, Elizabeth (billede herunder), fortæller: ”Mange tror, at sygdomme er forheksninger, og en forheksning kan ikke kureres af en læge.” Denne tro er de frivillige med til at ændre. Og det virker. Langt flere går til lægen nu, fortæller de frivillige.

Det gør en forskel, at de frivillige er en del af lokalsamfundet. Som Elizabeth siger: ”De stoler mere på os end det, de læser i avisen”. Der er tillid til de frivillige, når de enten går fra hus til hus, for at spørge til folks helbred, når de samler folk til undervisning i, hvordan man forebygger sygdomme, eller når de samler folk i støttegrupper, hvor man kan tale om, hvordan man har det, hvad man fejler, og om man mangler medicin. Det giver mulighed for at gribe ind, før folk bliver alvorligt syge.

Røde Kors i Danmark har i samarbejde med Kenya Røde Kors fokus på den voksende mængde ikke-smitsomme sygdomme i Kenya. Det gælder hjertekar-sygdomme, diabetes og psykisk sygdom, og ikke kun forebyggelse og behandling, men også hvordan man forhindrer stigmatisering af folk, der lever med disse sygdomme.

Psykisk sygdom taler man ikke om
Psykisk sygdom er særligt tabubelagt i Kenya, og der findes mange negative ord på swahili om folk med psykiske sygdomme. Landechef i Dansk Røde Kors i Kenya, Dorothy Mwari Nkonge-Ngumbau, forklarer, at mental sundhed er en vigtig komponent for Røde Kors’ arbejde med at forbedre den generelle sundhedstilstand i landet. Som hun siger: ”There is no health without mental health.” Hvis folk skal kunne tage vare på dem selv og deres helbred, så er det mentale helbred nødt til at være i orden. Derfor arbejder Røde Kors i Danmark for at styrke fokus på mental sundhed både hos frivillige og hos dem, de hjælper.

Mens vi er i Kenya, støder vi igen og igen på denne fokus på mental sundhed. En gruppe unge Røde Kors-frivillige, som vi møder i Kilifi, taler om, hvor vigtigt det er at kunne få psykosocial støtte til det, man oplever som frivillig. Disse frivillige er det lokale universitets Røde Kors-gruppe, og de udfører opgaver, der kan være svære at håndtere mentalt. For nylig udøvede de f.eks. førstehjælp ved en busulykke, hvor 12 af deres medstuderende endte med ikke at overleve. De frivillige hjælper også unge, der kæmper med stofmisbrug,  har forsøgt at begå selvmord, og unge, der bliver gift eller bliver gravide for tidligt og ikke får lov til at færdiggøre deres skolegang. Røde Kors lærer de frivillige om mental sundhed og at kunne håndtere traumatiske hændelser, både så de selv kan håndtere deres frivillige opgaver, og så de kan give læringen videre. Som Jackson (billede herunder), en af de unge Røde Kors-frivillige fra universitetet, siger: ”I have learned that it is okay not to be okay sometimes.”

Pres på byerne
Vi bevæger os fra Kenyas østkyst til Nairobi. En vej, som mange kenyanere tager i jagten på bedre muligheder i byen. Presset på Kenyas storbyer vokser dag for dag med den stigende tilflytning, og folk, der flytter til byerne, ender ofte med at bo i de uformelle bosættelser – slumområder - der nu huser over 60 procent af byernes befolkning.

Vi skal besøge Mathare, Nairobis næststørste slumområde, hvor der for 20 år siden gik giraffer og antiloper rundt og græssede. Nu bor her fordelt på 1,5 km2 200.000 mennesker. Sådan lød seneste optælling i 2019 i hvert fald. Men tallet er vokset siden da, og illegale migranter bliver – af frygt for at blive smidt ud af landet – ikke talt med, så et realistisk bud på, hvor mange, der bor i Mathare i dag er nærmere 700.000, siger landechef Dorothy Mwari Nkonge-Ngumbau.

Vi kører i Røde Kors-biler ind i bosættelsen og får udpeget, hvor der senest har været brand. Bare inden for denne uge har der været fire brande. Det er ikke altid til at vide, hvordan brandene opstår. Nogen opstår af madlavning over åben ild, andre får vi at vide er påsatte – en måde for lejere at hævne sig på udlejere, hvis huslejen hæves, eller hvis man bliver smidt ud af sit blikskur.

Vi har strenge restriktioner for, hvor vi må tage billeder. På grund af udbredt kriminalitet er folk bange for, at billeder kan ende i politiets hænder. Vi venter derfor med billeder til vi er kommet væk fra hovedgaden af slumkvarteret. Vi går gennem smalle stier fyldt med skrald, små blikskure til alle sider, hvor folk bor, ofte kun med et forhæng som dør. Et godt stykke væk fra hovedgaden er en lille åben plads. Her har Røde Kors-frivillige sat en brætspilscafé op for dagen.

En pause fra hverdagen
Tre gange om ugen arrangerer lokale Røde Kors-frivillige en aktivitet for unge. Det skal være et frirum, hvor man kan få en pause fra hverdagen, et sted, hvor man kan snakke om ting, der optager en, eller som kan være svære at snakke om. Aktiviteterne kan være fodbold, brætspil, og det kan være snakke faciliteret af de frivillige om livet i Mathare, om stofmisbrug, hvordan man behandler kvinder godt, hvordan man kan tjene penge uden om kriminalitet, hvordan man er en god ven, en god rollemodel for andre.

I dag er aktiviteten for unge mænd, og det handler om brætspil. Et af målene er at give de unge lov til at lege, tænke på noget andet end deres dagligdag. Men det er ikke tilfældigt, hvilke brætspil, de frivillige har valgt. ”Det er strategiske brætspil,” siger Reuben, der leder gruppen i dag: ”Udover at lege handler det om at lære dem at tænke sig om. Hvad er mit næste træk i det her spil? Hvad er mit næste træk i livet?” Derfor bliver der spillet skak, dam, kort og scrabble.

Nana, Bjarne og jeg taler med 25-årige Lewis (billede herunder), der altid kommer til disse eftermiddage. Imens vi snakker med ham, ser han over skulderen på sine venner, der spiller dam. Han kan godt lide at komme her: “It takes my mind off things”. Han lyser op, da vi spørger ind til fodbold. Han følger med i Premier League. Manchester United er hans hold. Rashford er hans yndlingsspiller, tidligere var det Rooney. Vi taler om Christian Eriksen, at vi også er fra Danmark. Lewis fortæller, at han deler et blikskur med sin ven, familien bor langt væk, og faren er død. Lewis har boet her i to år og kan tjene penge på at bygge blikskure en gang imellem, men det er svært at få råd til mad og husleje. Han drømmer om en dag at åbne en lille forretning, sælge tøj og sko.

Mens vi taler med Lewis står en dreng ved siden af os, lænet op af et blikskur. Han kunne være 10 år, han kunne være 15 år. Han ryster, hans øjne flakker, han er på stoffer, og vi spørger ikke de frivillige, hvilke stoffer. Stofmisbrug er udbredt i Mathare og resten af Kenyas bosættelser. Det er en måde – særligt for de unge - at flygte fra en virkelighed, der ikke byder på mange muligheder. Det er svært at tjene penge, det er svært at få råd til uddannelse, det er svært at få råd til mad og husleje, det er svært at få tiden til at gå. Mathare er belastet af bandekriminalitet, voldtægter og cirka et mord om dagen. Det er hårdt at være ung, og man kan hurtigt tage et skridt i den forkerte retning. Netop det forsøger Røde Kors at starte en samtale om. At man kan tage både gode og dårlige valg i livet.

Reuben (billede herover) runder brætspilseftermiddagen af og spørger de unge mænd, hvad de har lært fra i dag. Hvad har fået dem til at tabe et spil? Hvad har fået dem til at vinde et spil? Hvilke overvejelser gjorde de sig undervejs i spillet? Efter der er blevet budt ind, og efter der er blevet grint af, hvem der tabte et spil, og nikket anerkendende til dem, der vandt, konkluderer Reuben: ”One wrong move can make you loose, just like in life.” Han fortsætter: ”Så hvad er dit næste træk?”

Disse sætninger kan virke banale og som noget, de unge mænd vil grine af, men det gør de ikke.

Frivillige klar til at fortælle mere
Dette er blot nogle nedslag fra en uge fyldt med oplevelser, ny viden og rørende møder med både dem, der får hjælp af Røde Kors og dem, der hjælper andre gennem Røde Kors.

Der er så meget mere man kunne fortælle. Om hvorfor det som pige/ung kvinde i Mathare er normalt at få børn, når man er mellem 12 og 17 år. Om hvorfor HIV er så udbredt i slumområderne, om hvordan affald håndteres i Mathare. Om hvordan man styrker lokalsamfunds evne til at forudse og håndtere naturkatastrofer. Om hvordan Kenya Røde Kors finansierer deres aktiviteter ved bl.a. at drive hoteller og gavebutikker på hospitaler. Om den stolthed, Røde Kors-vesten bliver båret med af de frivillige, vi har mødt.

Man kunne også fortælle om de grin og den humor, vi har mødt overalt. Om Nairobi-afdelingen som en pioner-afdeling, der får besøg af andre afrikanske landes Røde Kors/Halvmåne-selskaber, der vil lære af dem. Om hvordan kenyanerne spærrede øjnene op, når vi fortalte om gennemsnitsalderen på en frivillig i Danmark, for i Kenya er størstedelen af Røde Kors-frivillige unge, og man kan blive frivillig allerede som 7-årig.

Men alt dette – og meget mere – er der heldigvis 11 frivillige, der står klar til efter sommerferien at komme ud og fortælle jer meget mere om.