Situationen i Ukraine er alvorlig og udvikler sig time for time.
Lige nu forbereder asylafdelingen sig på at tage imod mulige flygtninge fra Ukraine.
Udlændingestyrelsen har i dag d. 25.2. bedt os gøre asylcentrene klar.
I første omgang vil eksisterende centre blive taget i brug. Dvs. Sandholm til modtagelse og Gribskov og Thyregod til ophold.
Vi er i gang med at kigge på flere indkvarteringsmuligheder.
Vi ved ikke hvor mange flygtninge, der kan komme eller hvornår.
Akut nødhjælp og beskyttelse af civile i Ukraine
I Ukraine er Røde Kors klar med tæpper, vand, førstehjælp, psykosocial støtte og anden nødhjælp og beskyttelse til de civile, der lige nu er på flugt internt eller har kurs mod nabolande.
Røde Kors i Danmark har fire delegater i Ukraine, og flere er på vej i løbet af de kommende dage.
Vi har udsendt en bred fundraising-appel herhjemme, og vi er i dialog med Danida mfl. om støtte til operationen.
Siden annekteringen af Krim-halvøen i 2014 har Røde Kors været massivt til stede i Ukraine. De seneste måneder har vi haft særligt fokus på kapacitetsopbygning af Ukrainsk Røde Kors’ beredskab.