Julehjælp 2022

Julehjælp 2022

Julehjælp 2022

RØDE KORS Assens uddeler julehjælp i 2022.

Igen i år uddeler Røde Kors Assens (postnr. 5610 og 5631) julehjælp til børnefamilier og enlige forsørgere med børn, idet mange familier har brug for at lidt ekstra til at holde jul for.

Vi har fået en donation fra Coop på gavekort til den lokale SuperBrugs i Assens.

Ligesom de øvrige år bliver gavekortet suppleret med et gavekort til Schreiners Boghandel i Østergade.

Man kan ikke søge om tildeling af julehjælpen, da gavekortene fordeles af Røde Kors efter indstilling fra skoler, daginstitutioner, sundhedsplejen og familiehuset. Børnefamilier, der ønsker at komme i betragtning til årets julehjælp skal henvende sig disse steder inden 1. december.

I alt vil 70 familier komme i betragtning i år, hvilket er en stigning i forhold til sidste år.

Julehjælp til udsatte familier                                                                                                                                           

Et stort antal familier i Danmark havner i så svære situationer, at de har brug for hjælp til at klare hverdagen og den kommende højtid. Det kan skyldes arbejdsløshed, livskriser og sygdom.

Mens de fleste børn og voksne glæder sig til julen, er højtiden for udsatte familier ofte forbundet med ekstra store bekymringer. Der er måske ikke penge til julemiddag, juletræ eller gaver til børnene.

Ofte er julen fyldt med dilemmaer og afsavn, fordi økonomien ikke slår til. For børnene kan det betyde, at det er svært at komme i skole efter juleferien, fordi de ikke kan fortælle om en god jul som deres kammeraters.

Thilde Thiesen, kontaktperson i Røde Kors Assens vedrørende julehjælp.

Bjarne Toft Olsen, formand, Røde Kors Assens