Jeg hjælper Røde Kors, men Røde Kors hjælper også mig
”Jeg er en af de friske frivillige hos Røde Kors Assens, der har været med siden genbrugsbutikken i Assens åbnede, og jeg har simpelthen rodet mig ud i lidt af det hele”, fortæller den frivillige Inger begejstret. Det betyder, at hun både står ved kassen, sorterer tøj på lagret og er involveret i interiør fra møbler til malerier.
Det at være frivillig hos Røde Kors kan altså betyde mange ting, men det Inger beskæftiger sig med er, at hun er med til at varetage genbrugsbutikken i Assens, som altid kan bruge endnu flere hænder.
Inger kommer nogle dage om ugen, men arbejdet er ikke mere fast end, at man kommer og gør det man kan. ”Nogle kommer fire timer, andre kommer tolv timer, man byder simpelthen bare ind med det man kan. Her er der plads til alle, og for mig betyder Røde Kors, at man kan være med til at gøre en forskel”, fortæller Inger med et smil i stemmen.
Men det frivillige arbejde hos Røde Kors er mere end bare genbrug, salg og velgørenhed. For Inger er det også et sted hun kan komme og nyde et stærkt, socialt samvær.
”I 2018 blev jeg førtidspensionist, som desværre har betydet, at jeg ikke har kunne varetage et ordinært arbejde. I den forbindelse gik jeg og blev mere og mere alene, fordi man mister den daglige interaktion med arbejdskollegaer og i forbindelse med sygdom, begynder ens venner og bekendte også stille og roligt at falde fra. Jeg begyndte at føle mig ensom”.
”Det bedste jeg har gjort for mig selv siden jeg blev førtidspensionist”
Men ensomheden var ikke noget Inger havde lyst til at gå længe med, og derfor tog hun straks affære, da hun så, at Røde Kors Assens søgte efter frivillige til den nye butik.
”Jeg tror det er det bedste jeg har gjort for mig selv siden jeg blev førtidspensionist. Jeg kommer op og afsted, og jeg går derfra med en god følelse, når jeg går hjem”.
Mens Inger hjælper Røde Kors, hjælper Røde Kors også hende, og som hun selv så rammende citerer det, ”Røde Kors yder nødhjælp ude i verden, men de yder også nødhjælp for os, der kommer her”. Det sociale samvær, hyggen og stedet hvor der naturligvis også er plads til at have en dårlig dag, har altså givet Inger en følelse af, at det simpelthen bare føles helt rigtigt.
Derfor er Inger ikke i tvivl om, at man ikke skal tøve, hvis man går og ovevejer at melde sig som frivillig. Det kræver blot, at man kommer forbi til en snak og finder ud af, hvad man har lyst til at byde ind med. Derfra kan man komme ind i et unikt fællesskab samtidig med, at man er med til at hjælpe mennesker i nød, både ude i verden, såvel som herhjemme.
Inger, 53 år
Facebook